Konceptet

Aarhusmodellen er et koncept der involverer en dataindsamlingsprocess, statistisk- og økonomisk modellering, formidling og opfølgning/læring.

Landskabet ændrer sig og folk flytter sig. Ressourcerne flytter ikke med lige med det samme, trods det at aktivitetsniveauet, herunder gudstjenester, dåbsmulighed, konfirmand- og minikonfirmandhold, gravplads på kirkegården mv., skal være på plads fra dag ét. Målet må være, at ingen der henvender sig til kirken, vil føle en afvisning pga. for få ressourcer.

For provstiet er ligningspuljen uændret. Det er mere et spørgsmål om, hvordan ligningen skal fordeles mellem sognene i provstiet. Posen skal rystes og en ny fordelingsnøgle skal findes. Men hvad er en retfærdig fordelingsnøgle og hvilke faktorer skal den basere sig på?: Antallet af folkekirkemedlemmer? Antallet af kirkelige handlinger? Antallet af kirkebygninger og sognegårde? Mulighederne er mange.

I Aarhus Søndre Provsti er de tidligere landsogne i lykkelige omstændigheder. De vokser og de gamle middelalderkirker ligger omgivet af ny opførte boliger. Der udstykkes og bygges fortsat. Børnefamilier finder vej til de sogne, hvor der er lys, luft og plads og hvor priserne for erhvervelse ligger under storbyens niveau. De store gamle by sogne i Aarhus Søndre provsti har dog ikke oplevet en befolknings nedgang og har fortsat stort aktivitetsniveau. Her er store kirkegårde, som lokalt også fungerer som byparker.

I Aarhus Søndre provsti har man nedsat et fordelingsudvalg som, i forbindelse med at skulle fordele ligningsmidlerne for 2017, valgte at ryste posen, og udvikle en model der har til formål at fordele ligningsmidlerne så fair som muligt. Modellen skulle imødekomme det stigende ønske om en mere objektiv og struktureret tilgang til fordelingen af ligningsmidlerne og samtidig tage højde for de demografiske sammenhænge og bevægelser.



En retfærdig fordelingsnøgle blev af fordelingsudvalget defineret, som værende baseret på alle faktorer som medfører en udgift. Disse faktorer kan inddeles i en række overordnede områder, såsom; kirkelige handlinger, administration, vedligehold af kirkegård og fællesarealer, kirkebygninger, kirker og sognegårde. Fordelingsudvalget beskrev en række målepunkter for aktivitetsniveauet, hvorefter provstiudvalget i Aarhus Søndre valgte at indhente faktuelle oplysninger på antal indbyggere fordelt på medlemmer og ikke medlemmer af folkekirken, antal dåb, konfirmander, minikonfirmander, begravelser/bisættelser, areal størrelser for kirkegårdene opdelt i fælles arealer og gravsteds arealer (som kirkegårdens personale er forpligtet til at vedligeholde), antal kirker og præsteboliger, sognegårde og andre bygninger, som menighedsrådet skal vedligeholde. Alt sammen tal som direkte kan sammenlignes. Den matematiske model bag fordelingsnøglen søger ud fra disse tal at sammenholde aktivitetsniveau og -behov i sognene, og på baggrund heraf beregne hvor stor en del af de samlede ligningsmidler det enkelte sogn bør tildeles. Fokus i modellen er kerneydelser, da det antagelsesvist er disse, som sognene først og fremmest skal tildeles de økonomiske rammer for. Midler til aktiviteter, der ligger udover sognets kerneydelser, fordeles som den resterende del af ligningspuljen, når det er sikret, at alle sogne er tildelt tilstrækkelige midler. Modellen bygger på en række centrale forudsætninger. Heriblandt er en gennemgående forudsætning for modellen, at sognene opererer under lige forhold. Dermed antages det, at det koster det samme at vedligeholde 1 kvadratmeter kirkegård i alle sogne, ligesom det antages, at det koster det samme at afholde en begravelse i alle sogne (osv.). Metoden bag modelberegningen er baseret på aktivitetsbaseret omkostningsanalyse, benchmarkingmetoden Data Envelopment Analysis (DEA) og statistisk regressionsanalyse. Modellen er programmeret i VBA kode, som fordelingsudvalget kan tilgå og arbejde med i et Excel ark. Der er desuden designet en særlig analyserapport i programmet, der faciliterer brugen af programmet som et analyseværktøj, som fordelingsudvalget kan anvende i udarbejdelsen af fordelingsnøglen og som argumentation overfor sognene.

Hvordan ligningsmidlerne disponeres er ikke en sag som fordelingsudvalget har i sinde at (eller bør) blande sig i, ligesom at effektivisering og besparelser indenfor driftsbudgettet skal tilkomme sognet selv.

Som beskrevet antager metoden i udgangspunktet, at alle sogne opererer under lige forudsætninger. Denne antagelse er naturligvis ikke altid tilstrækkelig. Der skal naturligvis også tages hensyn til særlige lokale forhold. I ét sogn er man velsignet med en 300 år gammel præstegård og i et andet med en ny tidssvarende præstebolig. I flere sogne er kirkerne nyere i modsætning til middelalder kirkerne andre steder. Det siger sig selv, at udgifterne vejer forskelligt i kirkekasserne. Menighedsrådene har hver især indrapporteret de særlige behov, som er gældende for dem lokalt og det har været provstiudvalget magtpåliggende at lytte og kunne dreje på fordelingshåndtaget for at tilgodese disse lokale behov.

Det har vist sig, at ligningsposen er blevet rystet grundigt og kraftigt. Modellen har resulteret i en anden fordeling og har til dels givet provstiudvalget grundlag og argumentation herfor. I sagens natur kan en markant ændret fordeling af ligningsmidlerne ikke gøres på én gang, men må reguleres over de kommende år, således at det tilnærmelsesvis kan være rimelig smertefrit for de sogne, der må afgive midler til de mindre bemidlede sogne. I Aarhus Søndre provsti har analysemodellen været gældende i budgetproceduren for 2017. Men der vil fremadrettet være demografisk bevægelse i provstiet og ændret ligningsbehov. Derfor er modellen udarbejdet til at kunne justeres og reguleres efter de til en hver tid ændrede faktorer i sognene. Det er således en kontinuerlig arbejdsproces for provstiudvalget.