Aarhusmodellen

Aarhusmodellen er et analyseværktøj der har til formål at understøtte fordelingsudvalg, nedsat af provstierne, med at fordele ligningsmidler mellem provstiets sogne.

Læs mere

Formål

Aarhusmodellen har til formål at assistere provstiet i fordeling af ligningsmidlerne så fordelingen bliver så fair som mulig. Modellen skaber en mere objektiv og struktureret tilgang til fordelingen af ligningsmidlerne og tager samtidig højde for de demografiske sammenhænge og bevægelser.

Økonomisk fordeling

Den matematiske model bag fordelingsnøglen søger ud fra tallene at sammenholde aktivitetsniveau og -behov i sognene, og på baggrund heraf beregne hvor stor en del af de samlede ligningsmidler det enkelte sogn bør tildeles. Fokus i modellen er kerneydelser, da det antagelsesvist er disse, som sognene først og fremmest skal tildeles de økonomiske rammer for.

Faglig tilgang

Aarhusmodellen baserer sig på anerkendte benchmarking- og økonomistryingsmetoder fra den erhvervsøkonomiske faglitteratur. Således er modelberegningen udarbejdet som en hybrid af aktivitetsbaseret omkostningsanalyse (ABC), benchmarkingmetoden Data Envelopment Analysis (DEA) og statistisk regressionsanalyse.